Referat fra leverandørmøde om fjernprint via Serviceplatformen

Her finder du referat og materiale fra leverandørmødet d. 25. januar 2017 om fjernprint via Serviceplatformen.

For at printleverandører kan forberede sig på at håndtere print- og tilhørende forsendelsesopgaver via de standarder og snitflader, som KOMBIT udstiller på Serviceplatformen, blev der afholdt et informationsmøde i KOMBIT d. 25. januar 2017.

På mødet deltog følgende leverandører:

  • Strålfors
  • Nets
  • KMD
  • CSC
  • Formpipe
  • MPI Tech A/S

Nye krav til fjernprint via Seviceplatformen

Inden den nye version 1.8 af Bygnings- og Boligregisteret (BBR) lanceres i juni 2017, skal kommunerne etablere en aftale med en leverandør af fjernprint, der kan håndtere print- og tilhørende forsendelsesopgaver via de standarder og snitflader, som KOMBIT udstiller på Serviceplatformen. Derfor havde KOMBIT inviteret til leverandørmøde med følgende program:

  • Krav til fjernprint i BBR 1.8
  • Standarder og snitflader for fjernprint på Serviceplatformen
  • Behov for fjernprint i kommende anvenderløsninger, eksempelvis E&E, KY og KSD
  • Opkobling til Serviceplatformen

Materiale fra mødet

Hvis du har spørgsmål til informationsmødet og fjernprint via Serviceplatformen, er du velkommen til at sende en mail til iwi@kombit.dk.